Genom-data tyder på tidlig kontakt mellem Påskeøen og Amerika – Københavns Universitet

Geogenetik > Seneste nyt > Genom-data tyder på ti...

23. oktober 2014

Genom-data tyder på tidlig kontakt mellem Påskeøen og Amerika

Genom-data tyder på tidlig kontakt mellem Påskeøen og Amerika

Det er muligt, at mennesker har fundet vej fra Påskeøen til Amerika, noget før den hollandske kommandør Jakob Roggeveen ankom med sine skibe i 1722. Nye genom-undersøgelser vidner om, at Rapa Nui-folket, som udgør et af verdens mest isolerede øsamfund, havde betydelig kontakt med den oprindelige amerikanske befolkning flere hundrede år tidligere. Fundene udgør det første genetiske belæg for en sådan tidlig rute over Stillehavet mellem Polynesien og Amerika, en imponerende rejse på mere end 4.000 kilometer.

Fundene er en påmindelse om, at »mennesker tidligt har rejst vidt omkring for at udforske vores jord,« siger Anna-Sapfo Malaspinas fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum. Hun fortsætter: «Lærebøgernes versioner af menneskets koloniseringer, fx befolkningen af det amerikanske kontinent, skal reevalueres i lyset af vores genomiske data.«

De nye opdagelser publiceres i det videnskabelige tidsskrift Current Biology den 23. oktober.

Brasiliens botocudos

En anden artikel, der er relevant i denne sammenhæng og vil blive trykt i samme nummer af Current Biology, er skrevet af Malaspinas. Sammen med Eske Willerslev og andre kolleger har hun studeret to menneskekranier fra Brasiliens indfødte botocudos-befolkning og påvist, at de genomisk er af polynesisk afstamning uden nogen påviselig komponent fra de oprindelige amerikanere.

Arkæologiske fund har antydet, at de første 30 til 100 polynesiske mænd, kvinder og børn ankom to og to i dobbeltskrogede kanoer og gik i land på Påskeøen, også kendt som Rapa Nui, omkring år 1200.

Efter at have slået sig ned på den afsidesliggende ø byggede Rapa Nui-befolkningen de berømte kæmpestore stenplatforme og over 900 statuer, hvoraf nogle vejer helt op til 82 tons.

Selvom det kan have taget flere uger for polynesierne at nå selv de tættest beliggende øer, lader der til at have været kontakt med omverdenen. For eksempel bekræfter fund, at der har været afgrøder i Polynesien, som er hjemmehørende i Amerika, herunder bl.a. den sydamerikanske søde kartoffel, længe før den tidligst kendte europæiske kontakt.

Genom-analyse af 27 indfødte på Rapa Nui bekræfter nu betydelig kontakt mellem øboerne og de oprindelige amerikanere mellem cirka år 1300 og år 1500, for 19 til 23 generationer siden. Rapa Nui-befolkningen begyndte først at blande sig med europæerne meget senere, omkring 1850. I dag er Rapa Nui-befolkningens afstamning 76 % polynesisk, 8 % oprindelig amerikansk og 16 % europæisk.

Hvilken vej?

De nye fund på Rapa Nui taler for et af to scenarier: Enten er oprindelige amerikanere sejlet til Rapa Nui, eller også er polynesiere sejlet til Amerika og tilbage.

Ifølge forskere forekommer det mere sandsynligt, at det er lykkedes Rapa Nui-befolkningen at sejle frem og tilbage, da tidligere studiers simuleringer har vist, at ”al sejlads østpå fra Rapa Nui nåede frem til Amerika, på mellem to uger og to måneder”. Derimod er turen fra Amerika til Rapa Nui langt mere udfordrende, hvilket ville betyde større risiko for ikke at nå frem eller at sejle forbi øen. Fra Amerika er Rapa Nui faktisk en meget lille målskive, hvilket også kan forklare, hvorfor det tog europæerne så lang tid at finde øen.

(Foto: Natalia Maria Solar).